kosteliker (1)

SOD1884 · Söderwalls huvudverk av adj.

kosteliker adj. kostelikin (nom. sing. f.) Bir 4: 85; -likit Bil 307 . kostliker: -lika Bir 1: 362. kosteligh: -lighom MB 2: 288 . kostelig: -liga Di 110, 147 ; -ligä ib 25 . kostelighen (ack. sing. m.) RK 3: 3881 . kösteliker . köstelig ) 1) kostlig, dyrbar, präktig. sumpuosum köstelikt GU 2 . " huru runt oc kostelikit hans palacium war " Bil 307 . byggia thinom son högha kirkio ok kostlika (sumptuosas) Bir 1: 362. the skulde sik ärligä til redhä mz klädä, clenodum och annan köstelig ting Va 4 . " se enä kösteligä borgh " ib 15 . kostelikin (subtilis) graffning Bir 4: 85. MB 1: 75, 2: 288 . Fl 1065 . 2) utmärkt, förträfflig. " ther varo ok lekara kostelikä " Fr 2648 . " kempar. the som kosteliga äre " Di 147 . ib 110 . 3) framstående, förnäm. " ryzer tha misthe . . . een kostelighen man " RK 3: 3881 . Di 25 . 4) betydande, vigtig. " kosteligh groff erende " BtRK 231 ( 1464) . 5) högtidlig, dyr. " the kosteliga ede oc löffte som j oss flere synne sworit oc lofwad hafwa " BtRK 253 (1469 orig.). - Jfr kosteliker.